Flåtbårne sygdomme – bliv klogere uden grund til bekymring

Flåtbårne sygdomme – bliv klogere uden grund til bekymring

Når foråret og sommeren melder sin ankomst, og vi igen søger ud i naturen, dukker også flåterne op. De små blodsugere kan virke skræmmende, fordi de kan overføre sygdomme som borreliose og TBE (tick-borne encephalitis). Men selvom det er vigtigt at kende risikoen, er der sjældent grund til bekymring. Med lidt viden og nogle enkle forholdsregler kan du trygt nyde naturen – også i områder, hvor flåter trives.
Hvad er en flåt?
Flåten er et lille blodsugende mide-lignende dyr, der lever af at suge blod fra dyr og mennesker. Den findes især i fugtige områder med højt græs, krat og skovbund. Flåten er aktiv fra tidligt forår til sen efterår, men trives bedst i varme og fugtige perioder.
Når flåten bider sig fast, gør den det som regel uden at man mærker det. Den udskiller et bedøvende stof, mens den suger blod, og kan sidde fast i flere timer eller dage, hvis den ikke fjernes.
De mest kendte flåtbårne sygdomme
I Danmark er der to sygdomme, man primært forbinder med flåtbid: borreliose og TBE.
-
Borreliose (Lyme-sygdom) skyldes en bakterie, der overføres gennem flåtbid. Kun en mindre del af flåterne bærer bakterien, og selv hvis man bliver bidt, er risikoen for smitte lav – især hvis flåten fjernes hurtigt. Et typisk tidligt tegn er en rød ring omkring bidstedet, som gradvist vokser. I sjældne tilfælde kan sygdommen udvikle sig og give influenzalignende symptomer eller påvirke nervesystemet. Borreliose kan behandles effektivt med antibiotika.
-
TBE (Tick-borne encephalitis) er en virusinfektion, der kan give hjernebetændelse. Den findes kun i få områder i Danmark – især på Bornholm og enkelte steder i Nordsjælland. Der findes ingen behandling, men sygdommen er sjælden, og der findes en effektiv vaccine for dem, der ofte færdes i risikoområder.
Sådan beskytter du dig mod flåtbid
Det bedste forsvar mod flåtbårne sygdomme er at undgå selve biddene. Heldigvis er det nemt at forebygge:
- Brug lange bukser og lukkede sko, når du går i højt græs eller skov. Stop buksebenene ned i sokkerne, så flåterne ikke kan kravle op ad benene.
- Hold dig til stierne, hvor vegetationen er lavere.
- Brug mygge- eller flåtmiddel på hud og tøj, hvis du skal færdes i områder med mange flåter.
- Tjek kroppen efter turen – især bag knæ, i armhuler, lyske, navle og hårgrænse. Flåter sætter sig ofte dér, hvor huden er tynd og fugtig.
- Tjek også kæledyr, da hunde og katte kan bringe flåter med ind i hjemmet.
Hvis du bliver bidt – sådan gør du
Et flåtbid er sjældent farligt, men det er vigtigt at fjerne flåten korrekt:
- Brug en flåttang eller en spids pincet.
- Tag fat så tæt på huden som muligt, og træk flåten lige ud – uden at vride.
- Rens området med vand og sæbe.
- Notér eventuelt datoen for biddet, så du kan holde øje med eventuelle symptomer de næste uger.
Hvis der opstår en rød, voksende ring omkring bidstedet, eller du får feber, hovedpine eller ledsmerter, bør du kontakte lægen. Det betyder ikke nødvendigvis, at du er alvorligt syg, men det er bedst at få det vurderet.
Flåter og børn – hvad skal du være opmærksom på?
Børn leger ofte i græs og krat, hvor flåter trives, men risikoen for sygdom er stadig lav. Gør det til en vane at tjekke børnene, når de har været ude at lege i naturen. Det kan gøres hurtigt og uden dramatik – som en naturlig del af aftentoiletten.
Hvis du bor eller holder ferie i et område med TBE, kan du tale med lægen om vaccination, især hvis I opholder jer meget i naturen.
Ingen grund til at frygte naturen
Selvom flåter kan virke ubehagelige, er de ikke en grund til at holde sig væk fra naturen. De fleste flåtbid er helt ufarlige, og med lidt omtanke kan du minimere risikoen for sygdom. Naturen byder på langt flere fordele end farer – frisk luft, motion og ro i sindet.
Så tag trygt på skovtur, picnic eller vandretur. Husk bare at tjekke dig selv og familien, når I kommer hjem – så er du godt beskyttet.









